modtagelse af nye børn

Modtagelse af nye børnehavebørn i skjold-Læssøegården

 

Når dit/jeres barn skal starte i børnehave, er der sikkert mange ting, som du/I gerne vil vide. Vi vil her forsøge at give svar på mange af de spørgsmål, som vi oftest får. Der vil dog være spørgsmål, som vil være af mere individuel karakter, og afhængigt af barn og forældre. 

Det er vores overbevisning, at der ikke findes dumme spørgsmål. Så er du i tvivl om noget i forbindelse med dit barns hverdag i børnehaven, så spørg løs. På samme måde vil vi henvende os til jer forældre, hvis vi er i tvivl om forhold, som vi bør være opmærksomme på omkring det enkelte barns velbefindende og opvækst.

 

Kommunikation ml. hjem og institution

I skal forberede jer på en helt anden, og en knap så detaljeret og omfattende kommunikation som i vuggestuen,  derfor er det rigtig vigtigt at i henvender jer til os, eller til lederen i Skjold-Læsseøesgården, hvis i oplever noget der undre jer, bekymre jer, eller i gerne vil have uddybet.

Vi har altid tid til en snak eller en samtale, hvor vi kan vende bekymringen/situationen - og erfaring siger os, at de fleste ting løses gennem denne dialog. Derfor er det vigtigt at i bruger os! 

 

Vi informere om dagligdagens aktiviteter her på hjemmesiden, under "fra dag til dag", med billeder og tekst og så har vi om eftermiddagen en tavle i bussens forrude med kort info om dagens aktiviteter og hvad vi har fået at spise.

Alle børn får en kontaktbog når de starter i børnehaven. Den bruger vi til at give små beskeder mellem hjem og institution. Den skal altid være i tasken.

Her ud over kan man altid aftale en snak om sit barn.

 

 

Opstart.

Når dit barn skal starte i børnehaven, skal dit barn igen til at lære en ny kultur at kende. En del af denne kulturtilegnelse går ud på at finde ud af, hvilke ting fra barnets tidligere oplevelser, der kan bruges i barnets nye børnehave. I den første periode vil barnet derfor være udsat for et rent bombardement af indtryk. I skal dog ikke være bekymrede som forældre, børn spotter hurtigt, hvad det nye går ud på, og hvordan man kan indgå i de nye fællesskaber.

I skal også være klar over barnet nu starter i Børnehave, den er en større verden, der er flere børn end i vuggestuen, personalerne er færre pr. barn, og det kan godt virke både kaotisk og uoverskueligt, men som regel behersker vi faktisk dette ”kaos” og der er mindre uoverskueligt end man først antager.

Rent praktisk vil alle børn have godt af nogle forholdsvis korte dage i den første tid i børnehaven. Hvor lang denne "første tid" kan og skal være er meget forskellig fra barn til barn, men vores anbefaling er 3-5 dage, men vi må sammen hjælpe hinanden med at vurdere barnets robusthed undervejs.

Vi forstiller os at den første dag kommer i og er et par timer med barnet, medens barnet går lidt på opdagelse, kan vi snakke lidt om barnet, eksempelvis, bruger barnet sut, sover til middag, bruger ble, særlige ritualer, allergier, særlige behov. Og vi kan fortælle lidt mere om os og de næste dage.

Næste dag kommer i også sammen med barnet et par timer, hvor vi anbefaler i går en tur på en halv til hel time, afhængigt af hvad vi sammen vurdere barnet er klar til. I bliver og spiser frokost med os.

Den tredje dag, kommer i med barnet som vil være her uden jer i formiddags timerne, spise frokost med jer, og så kommer i og putter barnet sammen med os, eller i tager hjem. Inden i tager hjem, tager vi en snak om barnet er klar til at køre med i morgen.

Her efter er det vigtigt at barnet har nogle korte dage, og i henter ved bus.

Ovenstående plan, kan nuanceres lidt i forhold til, er vi i Lynge eller i Læssøesgade, og om i har kørelejlighed eller ej.

Både mens barnet "køres ind" i børnehaven, og når barnet er godt indkørt, skal I som forældre være klare i kropssproget.

Når I siger farvel, skal I vise, at det står ved magt ved at gå. Barnet kan godt vise utryghed (eller at det gerne vil være sammen med mor og far hele dagen og hver dag), det er helt naturligt, men barnet bliver ikke hjulpet ved, at I siger farvel og samtidig viser noget andet ved at blive stående for at aflæse barnets reaktion.

Gør det til en dyd, at sige det I gør, og gør det I siger! På den måde skaber I tryghed for jeres barn. Sig altid farvel, hold aftaler, og barnet må gerne græde og vise følelser, vi skal nok trøste dem, og vi fortæller selvfølgelig hvis barnet er utrøsteligt. Tit sender vi jer et foto så hurtigt vi kan, så i kan se barnet er ok.

Nogle børn vader ind i børnehaven som om de aldrig havde prøvet andet, og reagere først på skiftet efter dage, el. uger.

Når jeres / dit barn starter i Skjold-Læssøegården vil der være en der er ansvarlig for at køre dit barn ind, men modsat vuggestuen er det vigtigt dit barn også hurtigt lære de andre at kende, danner relationer til alle de voksne på stuen, og lære børnene at kende.

I skal som forældre hurtigt lave en lille billede collage til garderoben, som vil være med til at understrege for barnet, at det her er mit / min garderobe, i skal inden i forlader institutionen første gang have udfyldt oplysninger til barnets stamkort, i vil få udleveret en pjece, indenfor den første uge, læs den, og gem den som en opslagsbog, der er mange gode informationer, og svar på spørgsmål.

Personalet vil helt sikkert også være nysgerrige og spørge om forskellige ting vedrørende barnet.

Vi glæder os rigtig meget til at køre jeres barn ind, til at lære barnet og jer at kende.

Vi henstiller til at mobiltelefonen er slukket og arbejds-pc’en bliver hjemme i modtagelses perioden. Det er vigtigt for barnet og for os at i som forældre er nærværende og tilgængelig. Vi forventer af jer at i ikke er bange for at give en hånd ved behov, at i selv kan hente og finde en kop kaffe, hvis i har lyst til det. Samt at i har forståelse for at vi godt kan have travlt, selvom vi også køre barn / børn ind,

De fleste børn kommer som lige knapt tre-årige, men vi modtager også børn fra andre børnehaver. Børnene bliver fordelt på de forskellige grupper i forhold til hvor der er plads. Modtager vi mange nye børn, f.eks. hen over sommeren, prøver vi i videst muligt omfang at fordele børnene i grupperne, så der bliver den bedst mulige køns- og aldersfordeling, og i forhold til viden om relationer fra vuggestuen så vidt det lader sig gøre.

 

 

Med venlig hilsen Personalet.