Sikkerhed ved aflevering og afhentning af jeres børn

 

Vi har nogle sikkerhedsregler vedrørende aflevering - afhentning af børn. De kan

måske virke strenge. Til gengæld har vi ikke haft nogen dumme oplevelser
hermed.

 

Afleverer du dit barn i Læssøegården inden klokken 7:45, afkrydser vi barnet på vores skema
ligesom barnet afkrydses når du henter barnet

 

Der er to grunde til dette.

 

Ved en brand - lad os ikke håbe det, men det kan jo ske - samler vi børnene på
legepladsen og tæller dem. Tallet skulle gerne svare til tallet på
afkrydsningsskemaet. Så ved vi, at alle er kommet med ud.

 

Når vi forlader Læssøegården om morgenen bliver børnene talt og børneantallet skal
svare til afkrydsningsskemaet.

 

Når vi kører fra Læssøegården, tæller samtlige medarbejdere børnene. Om eftermiddagen
inden afgang fra Lynge bliver de talt af alle voksne, så vi er sikre på at alle
er med.

 

Børnene bliver kaldt ud af bussen om eftermiddagen, når vi kan se, at forældre eller
andre, der har tilladelse til at hente børnene, er til stede.

 

Vores børn aftaler ofte visitter hos hinanden – de kalder det ”spørge hjem”. Også
nogle gange uden forældrenes viden. Skal børnene hentes af andre end forældre
og dem med tilladelse, kræves det, at forældre til det barn, der skal hentes af
andre, har givet os besked.

 

Når jeres barn starter i Skjold-Læssøegården, skal I udfylde et stamkort med en bunke
oplysninger. Vi beder jer - under bemærkninger - give tre personer
fuldmagt til at afhente jeres barn.

 

Hvorfor nu det?

 

Jo, vi lukker klokken 17:00 og er et barn ikke blevet hentet, foreskriver
reglerne at vi skal kontakte Den Sociale Døgnvagt, der derefter sørger for at
barnet bliver anbragt og systemet går i gang med at finde ud af hvor forældrene
er. Den Sociale Døgnvagts adresse er Bernstorffsgade 15 og telefonnummeret er
33 17 33 33 og som navnet antyder, er der døgnåbent.

 

Har vi forældrenes fuldmagt til at aflevere børnene til f.eks. gode venner eller
familiemedlemmer, har personalet juridisk ryggen fri til at gøre dette og
derefter meddele Den Sociale Døgnvagt, hvad vi har foretaget os.